Anholdt: Skubbede dem ned på skinnerne og steg på toget
Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
En 42-årig mand skubbede ifølge politiet flere rejsende ned fra perronen.
Der var lørdag aften godt fyldt på Maribo Station, da flere mennesker skulle hjem fra en større fest.
Men på stationen begyndte flere personer at skubbe til hinanden.
Det resulterede i, at et par rejsende blev skubbet ned på skinnerne. Ingen af dem kom heldigvis noget til.
Det oplyser Bo von Würden, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
I weekendens døgnrapport oplyser politikredsen, at den formodede gerningsmand - en 42-årig mand fra Aarhus - er blevet anholdt. Vidner forklarede politiet, hvad der var sket, og at den 42-årige mand var steget på toget mod Nykøbing.
På banegården i Nykøbing fandt politiet frem til manden og kunne derefter køre ham til afhøring på politistationen i Nykøbing.
Han blev løsladt igen klokken 22.34, sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet