Anholdt ved færgen: Mistanke om hvidvask

Arkivfoto: Jan Knudsen

En udenlandsk mand blev onsdag anholdt ved færgen i Gedser.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 43-årig udenlandsk mand bliver torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing, sigtet for at overtræde straffelovens bestemmelser om hvidvask.

Manden blev standset onsdag i forbindelse med, at Toldstyrelsen kontrollerede de rejsende, som kom i land fra færgen i Gedser.

Her viste det sig, at han var i besiddelse af et større beløb i euro, som han ikke havde deklareret. Derfor blev politiet tilkaldt, og klokken 18.13 blev manden så anholdt og sigtet, fremgår det af politiets døgnrapport.

Politiet ønsker ikke at præcisere nærmere, hvor mange euro manden havde med sig.