Anholdte nægter kvindedrab i Gentofte
Foto: Nils Meilvang /Scanpix
Nils Meilvang /Scanpix
Begge anholdte mænd nægter sig skyldig i drabet på en 35-årig kvinde på et herberg i Gentofte. Det kom frem under grundlovsforhøret fredag ved Retten i Lyngby, skriver ekstrabladet.dk.
Den 35-årige kvinde blev fundet i en baghave ved et herberg i Gentofte torsdag aften. En 28-årig mand blev anholdt i Hillerød klokken 20.46 torsdag, og en 41-årig mand i Vordingborg klokken 00.31 natten til fredag, oplyser Nordsjællands Politi.
Drabet skete på herberget Overførstergården, hvor politiet formoder, at den dræbte kvinde har været sammen med de to mænd.
- Vi har en vidneforklaring, der siger, at man hører noget larm og uro inde fra det værelse, hvor den dræbte har opholdt sig. Men det er ikke defineret nærmere, fortæller vicepolitiinspektør Henning Svendsen ved Nordsjællands Politi.
Det var to betjente, der i forbindelse med efterforskningen af sagen om en savnet kvinde, fandt liget af hende i et hjørne af haven ved herberget på Jægersborg Allé.
- Hun er blevet gemt i haven, hvor hun var delvist tildækket med grus, og derfor bliver hun først fundet torsdag, forklarer Henning Svendsen.
Politiet ved endnu ikke, hvordan kvinden er død, selvom der natten til fredag blev foretaget en obduktion. Liget har ligget så længe, at det ikke umiddelbart er muligt at fastslå en dødsårsag.
Samtidig står motivet til drabet hen i det uvisse.
- Vi kan endnu ikke sige noget om motivet for drabet. Vi arbejder stadig på gerningsstedet, hvor der nu er dagslys, så vi bedre kan undersøge stedet, siger vicepolitiinspektøren.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker