23 romaer er anholdt af Københavns Politi og bliver tilbageholdt, indtil Udlændingeservice har besluttet, om de 23 skal udvises eller ej.
12 af romaerne blev anholdt på Amager, hvor de sov i et nedlagt posthus. De øvrige blev anholdt senere tirsdag i en teltlejr på Amager Fælled.
De vil alle blive bragt til overnatning i Vestre Fængsel, når politiet er færdige med at behandle hver enkelts sag.
- De vil blive tilbageholdt, mens Københavns Politi afventer en såkaldt resolution fra Udlændingeservice om, hvorvidt romaerne skal udvises, siger efterforskningsleder Tommy Keil fra Station Amager.
Politiet har beslaglagt stjålne cykler og elektronik fra teltlejren på Amager Fælled, men har ikke kunnet sætte tyvegodset i forbindelse med de anholdte, siger efterforskningslederen.
De anholdte sigtes dels for ulovlig indtrængen i posthuset, dels for ulovlig teltslagning. Umiddelbart står de til en bødestraf, men de risikerer altså at blive udvist.
Ifølge Tommy Keil er det et rent tilfælde, at romaerne bliver anholdt på selvsamme dag, som justitsminister Lars Barfoed (K) siger til Politiken, at "der vil komme en række politiaktioner", mod romaerne i København.
Antallet af romaer i København skønnes at være imellem 200 og 400.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker