Ankede dom for pædofili - og fik straf forhøjet
Foto: BROHUS ANDERS
Anders Brohus, modelfoto, arkivfoto
Ni måneders fængsel for overgreb blev til 12 i landsrettten i sag fra Lolland.
45-årige Kenneth Hansen fra Nakskov fik ikke meget ud af at anke en ni månder lang dom, som han sidste år fik ved Retten i Nykøbing for overgreb på en 11-12-årig pige tilbage i 1996 og 1997.
Ved onsdagens domsmandssag i landsretten i Nykøbing valgte fire dommere at idømme ham et års ubetinget fængsel, mens én ønskede frifindelse.
Den 45-årige er dømt for at have forulempet en datter til et ægtepar, som han dyrkede sex med ved flere lejligheder.
Blandt andet skulle han have kærtegnet hende på kønsdelene, lavet sugemærker på hende, slikket hende med mere. Noget af det fandt sågar sted offentligt på en ferietur i badelandet Lalandia.
Under retssagen forsvarede “husvennen” sig med, at datteren var en drenge-pige, som gerne ville tumle, sidde på skødet og slås for sjov. Han benægtede, at der skulle være foregået noget seksuelt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned