En af de to polske mænd i en stor nordsjællandsk narkosag anklages også for et overfald på en kvindelig fængselsfunktionær.
I Hillerød Arrest tog manden fat i nakken på kvinden i Hillerød Arrest, holdt en klud med bedøvende væske for hendes mund og næse og skubbede hende omkuld, lyder det i anklageskriftet.
Overfaldet skete om aftenen den 6. juli, og det skete, fordi den varetægtsfængslede ville flygte.
Men flugten blev ikke til noget. Andre indsatte i arresthuset afbrød polakkens overfald på kvinden, lyder det i Nordsjællands Politis beskrivelse af episoden.
Som reaktion blev manden flyttet til en særlig arrest for såkaldt negativt stærke fanger på Politigården i København. Her blev han dagen efter afsløret i besiddelse af en mobiltelefon, hedder det i anklageskriftet.
De strafmæssigt tungeste forhold i sagen drejer sig dog om narkotika i store mængder.
Tiltalen drejer sig om, at han sammen med en landsmand i en ejendom i Helsinge ompakkede og fortyndede amfetamin og kokain. Næsten 38 kilo hård narkotika er omtalt i to punkter i tiltalen, og desuden påstår anklagemyndigheden, at duoen var ved at forberede fortynding af yderligere 66 kilo.
Manden nægter sig skyldig.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde