Ikke bare fik han gennem næsten fire år jævnligt gratis mad og drikke.
Den tidligere fremtrædende socialdemokrat Tommy Kamp har også fået en racercykel, habitter, en telefon og andre ting, da han førte to caféejere bag lyset.
Det påstår anklagemyndigheden i hvert fald i den straffesag, som nu skal behandles af Retten i Roskilde.
Tommy Kamp nægter sig skyldig i sagen, hvor også to caféejere tiltales for at ville bestikke socialdemokraten.
I hele perioden - fra marts 2007 og frem til foråret 2011 - skal Kamp have ladet sig beværte på Café Vanilla, hævdes det i anklageskriftet.
Desuden betalte ejerne for to habitter og andet tøj fra den lokale Tøjekspert-butik i Køge.
Han er også tiltalt for, at han fra en cykelbutik fik leveret en racercykel til 21.000 kroner. Og oveni modtog han - hævder politiet - en iPhone, en rejse til Tyrkiet og en varmepumpe til godt 6000 kroner.
Desuden fik han ejerne af caféen til at betale 19.000 kroner for lejen af en hytte ved Vallø Stift.
De to ejere af Café Vanilla var overbeviste om, at Tommy Kamp havde magt. De troede, at han som formand for Socialdemokraterne i området kunne sørge for, at kommunen ville give dem en eftertragtet tilladelse til udeservering på Køge Torv.
Problemet er - hævder politiet - at Tommy Kamp lod de to mænd blive i troen. Og tog altså imod en stribe værdifulde gaver og masser af måltider.
Faktisk havde han ikke bestemmende indflydelse over kommunen, og dermed har han bedraget de to mænd, hævder politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned