Anklage: Mand blev holdt fanget og udsat for grov vold
To mænd vil søndag blive krævet fængslet, for at have holdt en tredje mand indespærret og udsat ham for trusler og grov vold. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Free/Www.colourbox.com/arkiv
To mænd fremstilles søndag eftermiddag i grundlovsforhør. De er sigtet for frihedsberøvelse, trusler og vold.
I en lejlighed i Viborg er en mand blevet tilbageholdt og udsat for blandt andet grov vold og trusler.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, som fik anmeldelsen om overgrebet klokken 04.32 søndag morgen.
Efterfølgende har politiet anholdt to mænd på 51 og 55 år.
De vil søndag eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holstebro.
Her vil anklagemyndigheden kræve lukkede døre, og politiet vil derfor ikke oplyse yderligere om sagen forud for grundlovsforhøret.
Det er således ikke muligt af få oplyst, hvorfor offeret blev udsat for den hårdhændede behandling, eller hvor længe han blev holdt indespærret i lejligheden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker