Anklage: Mand misbrugte syv drenge i løbet af 13 år
Foto: BROHUS ANDERS
BROHUS ANDERS
Gennem 13 år fra 1999 til 2012 begik en nu 31-årig mand en lang række grove sexovergreb mod syv forskellige drenge i alderen 6-12 år.
Det mener anklagemyndigheden ifølge Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i anklageskriftet mod manden.
Manden blev anholdt 20. marts sidste år, efter at en mor til en af drengene anmeldte sagen.
- Han har forklaret, at han mødte børnene gennem tilfældige bekendte og på den måde blev en ven af familierne, siger anklager Karin Ehlers Jørgensen til Ekstra Bladet.
Det groveste af de i alt otte forhold drejer sig om voldtægt af en blot seksårig dreng i en feriebolig i Lalandia i Rødby i perioden 5. april til 9. april 2012.
Ifølge anklageskriftet udnyttede den tiltalte mand sin psykiske og fysiske overlegenhed til at voldtage drengen og udsætte ham for anden kønslig omgang end samleje.
Efter overgrebene truede han med at dræbe drengen, hvis han fortalte, hvad der var sket.
De øvrige sexovergreb går ifølge anklagen helt tilbage til 1999, da den tiltalte mand blot var 16 år gammel. Offeret var en 10-årig dreng, der blev udsat for overgrebene på en adresse i Odense i perioden 1999-2001, skriver Ekstra Bladet.
I 2012 fandt de fleste af overgrebene ifølge anklageskriftet sted. Her skal han have udsat fem drenge for anden kønslig omgang end samleje og blufærdighedskrænkelse.
Den 31-årige mand erkender ifølge Ekstra Bladet blufærdighedskrænkelse, men han nægter voldtægt og anden kønslig omgang end samleje.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde