Anklage: Moms-millioner blev sendt til Pakistan
Udbyttet fra svindel med skraldespands-virksomheder er blandt andet sendt til Pakistan, mener Københavns Vestegns Politi (arkivfoto). Foto: AP/Shakil Adil
AP/Shakil Adil
Erhvervsmand risikerer fængsel og bøde på 30 millioner kroner i sag, som Københavns Vestegns Politi har rejst.
Millioner af kroner burde egentlig være blevet lagt i statskassen som moms og skat, men i stedet er en del af pengene sendt til Pakistan.
Det hævder anklagemyndigheden i en straffesag mod en erhvervsmand på den københavnske vestegn med pakistansk baggrund.
I seks firmaer, som myndighederne betegner som skraldespands-virksomheder, blev der løjet om omsætningen og om aflønningen af medarbejdere, påstås det i anklageskriftet fra Københavns Vestegns Politi.
Staten er blevet unddraget moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og personlig skat for godt 30 millioner kroner, hævdes det.
Gennem næsten fire år blev nogle af de mange penge overført til Pakistan.
Præcis hvor stor en del af de 30 millioner kroner, som skal være havnet i det store land, er uvist. Specialanklager Helene Yde Herborg ønsker ikke på nuværende tidspunkt at udtale sig om sagens detaljer.
Den tiltalte 42-årige mand har slået sine folder i transportbranchen. De såkaldte skraldemands-virksomheder, som han skal have kontrolleret, udskrev fakturaer for blandt andet chaufførarbejde til andre firmaer.
Problemet er, at betalingerne er blevet hævet kontant uden afregning af moms og skat, mener anklagemyndigheden at kunne bevise.
Efter en efterforskning i løbet af et års tid blev den 42-årige anholdt i sommer og derefter varetægtsfængslet.
I anklageskriftet er der påstand om, at han idømmes en tillægsbøde på 30,4 millioner kroner oveni fængsel.
Også to familiemedlemmer er sat under anklage. De skal have begået hæleri med hensyn til 2,5 millioner kroner.
De tiltalte nægter sig skyldige. I marts og april næste år skal Retten i Glostrup se på sagen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker