Anklage: Mor medvirkede til stedfars voldtægt af datter
En mor og stedfar er tiltalt for voldtægt af morens mindreårige datter. Parret nægter sig skyldige.
Mindst tre gange blev en niårig pige voldtaget af sin stedfar - alt imens pigens biologiske mor forholdt sig passiv.
Sådan lyder tiltalen, som Statsadvokaten har rejst.
- Der er blevet rejst tiltale mod både stedfaren og moren, oplyser anklager Karina Skou fra Nordjyllands Politi til Ritzau.
Ifølge anklagen voldtog den 52-årige mand sin steddatter tre gange i perioden januar til oktober 2014 på bopælen i Skagen.
Den 53-årige kvinde er også tiltalt for blufærdighedskrænkelse, eftersom hun ifølge anklagemyndigheden førte en genstand op i sit skridt, mens datteren var til stede.
Parret er desuden tiltalt for at have fotograferet pigens blottede underliv. De nægter sig skyldige i samtlige forhold.
Anklageskriftet fortæller derudover også, at den 53-årige mor angiveligt skulle have "taget hårdt fat" i skridtet på en politimand i forbindelse med anholdelsen 13. november 2014.
Dagen efter blev parret fremstillet for grundlovsforhør og blev varetægtsfængslet i fire uger.
Retssagen er berammet til tre dage i Retten i Hjørring. Sagen indledes 11. maj.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde