Erhvervsmanden Erik Skov Pedersen risikerer en lang fængselsstraf, når dommen falder i den sag, som Retten i Lyngby torsdag indleder mod ham.
Tiltalen lyder på groft bedrageri efter straffelovens paragraf 286, der har en straframme på op til otte år.
- Grænsen for groft bedrageri ligger omkring en halv million til 600.000 kroner. Her er der tale om en meget grov sag, sagde anklager Betine Engmark inden retsmødet.
Erik Skov Pedersen er tiltalt for bedrageri for omkring 5,4 millioner kroner i forbindelse med ejendomshandler.
Han har tilstået bedrageri for 2,4 millioner kroner, men anklagemyndigheden vil have ham dømt for et langt højere beløb.
Skov Pedersen, der er samlever med det konservative folketingsmedlem Henriette Kjær, skal ifølge anklageskriftet have formået ejendomsselskabet KJ Ejendomsinvest til at betale sig honorar i forbindelse med formidling af ejendomme.
Ifølge anklagemyndigheden risikerede ejendomsselskabet ud over honoraret til Erik Skov Pedersen at miste 142 millioner kroner på fallerede ejendomshandler.
Bedrageriet skal være sket ved blandt andet fiktive og falske e-mails.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde