Anklager i sag mod PET-chef bliver statsadvokat
Jakob Berger Nielsen skal være ny chef for Statsadvokaten i Viborg. Justitsministeren har indstillet til dronningen, at han udnævnes til statsadvokat, oplyser anklagemyndigheden. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
48-årig jurist indledte sin karriere som anklager i Aalborg i 1998. Nu bliver han chef for statsadvokatur.
En af anklagerne i straffesagen mod Jakob Scharf, der tidligere var chef i PET, er på vej til at besætte en toppost i anklagemyndigheden.
Jakob Berger Nielsen indstilles til posten som ny chef for Statsadvokaten i Viborg, oplyser anklagemyndigheden tirsdag.
Den 48-årige jurist kender arbejdspladsen godt, idet han i flere år har været vicestatsadvokat i Viborg.
Han kommer til at afløse Kirsten Dyrman, som tidligere i sommer blev politidirektør i Østjyllands Politi.
Statsadvokaten i Viborg har ansvaret for at føre ankesager fra Jylland og Fyn ved landsretten og står endvidere for at føre tilsyn med politiets og anklagemyndighedens arbejde i de enkelte politikredse.
Jakob Berger Nielsen indledte sin karriere i anklagemyndigheden som politifuldmægtig i Aalborg i 1998.
I en pressemeddelelse understreger rigsadvokat Jan Rechendorff, at Jakob Berger Nielsen har stor erfaring.
- Jeg er sikker på, at Jakob er den helt rigtige til fortsat at udvikle Statsadvokaten i Viborg, udtaler han.
Det er formelt justitsministeren, der har indstillet til dronningen, at Jakob Berger Nielsen udnævnes.
Den anden regionale anklagemyndighed, Statsadvokaten i København, styres af Liselotte Nilas.
Derimod har Bagmandspolitiet i snart syv måneder ikke haft en udnævnt statsadvokat som chef. I januar fratrådte Morten Niels Jakobsen. Den fungerende chef er Per Fiig.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde