Anklager kræver 23-årig fængslet for påkørsel ved bar
Uenighed mellem to grupper på beværtning i Svenstrup fik tilsyneladende mand til at bruge sin bil som våben.
En 23-årig nordjyde bør tilbringe det næste stykke tid i fængsel, efter at han natten til søndag påkørte en gruppe mennesker foran restaurationen Murerens Bar i Svenstrup syd for Aalborg.
Det mener en anklager fra Nordjyllands Politi, der i et grundlovsforhør søndag eftermiddag vil forsøge at overbevise en dommer om mandens kriminelle hensigter, siger vagtchef Henrik Beck til Ritzau.
- Manden er sigtet for færdselsuheld med flugt, spirituskørsel og forsætlig påkørsel, oplyser politiet.
Således var det ifølge ordensmagten med vilje, at den 23-årige først på natten påkørte en gruppe bestående af fire personer. Kort forinden havde der tilsyneladende været uenigheder mellem den unge mand og de forurettede.
- Denne uenighed fortsatte ude på gaden og endte med, at en 23-årig mand kørte en personbil ind i en gruppe på fire personer, lød det natten til søndag fra Nordjyllands Politi.
En mand på 58 år og en 46-årig kvinde måtte efterfølgende indlægges på Aalborg Universitetshospital med kvæstelser.
Føreren af bilen kørte efter påkørslen fra stedet, men blev senere standset i Svenstrup af politiet og anholdt sammen med tre passagerer.
Den 58-årige mand og den 46-årige kvinde, der kom til skade ved påkørslen, har ingen livstruende skader. De to andre personer i gruppen slap fra bataljen uden kvæstelser.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker