Anklager kræver fængsel i fem et halvt år i terrorsag
Sagen med Sam Mansour er usædvanligt også set i et globalt perspektiv, mener anklager
Sagen om dansk-marokkaneren Sam Mansours opfordringer og støtte til terror hører til blandt de absolut groveste.
Sådan siger senioranklager Jakob Buch-Jepsen torsdag eftermiddag i Retten på Frederiksberg.
Han beder nævningetinget om at udmåle en straf på fængsel i fem år og seks måneder til den 54-årige Sam Mansour fra Brønshøj.
Mansour blev i 2007 ligeledes dømt for at hylde al-Qaeda og opfordre til drab og andre forbrydelser. Dengang lød straffen på fængsel i tre år og seks måneder.
- Set i globalt perspektiv er det helt usædvanligt at stå med en person, der er dømt for terrorisme to gange, siger Jakob Buch-Jepsen.
Den aktuelle sag handler om opfordringer via Facebook og e-mails, og Mansour har således propaganderet i en langt videre kreds end i den første sag, lyder det.
Desuden er Mansours massive pr for Islamisk Stat og Al Nusra-fronten, som forbindes med al-Qaeda, ekstra betænkelig på grund af de seneste begivenheder i Syrien og Irak, mener han.
- Denne sag har en langt større potentiel skadevirkning end i 2007, siger senioranklageren.
I sagen fra 2007 blev domstolene ligeledes bedt om at sende Mansour ud af Danmark. Men det endte med, at han slap for udvisning.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde