Anklager Jan Reckendorff kræver livstidsstraf til de to mænd, som er fundet skyldige i dobbeltdrabet i Møgeltønder, hvor en mor og hendes søn blev stukket ihjel.
I sin procedure gennemgik anklageren en række kendelser fra Højesteret, før han opsummerede, hvorfor straffen skal være livstid.
- Det har karakter af en militær snigpatrulje, hvor ofrene ved nattetide blev opsøgt i eget hjem. De dræbte var forsvarsløse og blev slået ihjel med adskillelige hårde knivstik, siger Jan Reckendorff.
Den ene af de skyldige, 33-årige Andreas Linnet, har under sagen forklaret, at en af de dræbte, 42-årige Hans Nielsen Mamsen, havde voltaget ham som barn, mens moren, Elke Ibsen Mamsen, havde set til.
Den og andre mulige formilende omstændigheder giver anklageren dog ikke meget for.
- Jeg har svært ved at se, at der er formildende omstændigheder i denne sag. De mulige seksuelle krænkelser er jo ikke dokumenteret, siger Jan Reckendorff.
Anklageren slår desuden fast, at Andreas Linnet og den medtiltalte 26-årige Jonas Melchior Hansen skal have samme straf, da de har begået drabene i forening.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned