Anklager kræver over fem års fængsel for trafikdrab
Et forældrepar omkom 6. juli 2024 i en ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse. Deres to børn kom alvorligt til skade. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Steven Knap/Ritzau Scanpix
Et forældrepar blev i juli dræbt i en ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse. 25-årig mand kræves dømt.
Selv om en 25-årig mand ikke selv påkørte et forældrepar, som sidste år blev dræbt i en trafikulykke, bør han dømmes for uagtsomt manddrab og vanvidskørsel.
Det mener anklager Dersim Bicen, som tirsdag i Retten i Hillerød fortæller, at den tiltalte bør idømmes mindst fem år og seks måneders fængsel.
Desuden bør retten frakende den 25-årige førerretten i ti år, konfiskere tiltaltes bil og udvise ham.
- Det er min opfattelse, at tiltalte bærer en stor del af skylden, siger anklageren.
Den tiltalte nægter sig skyldig.
Ulykken skete tidligt om morgenen 6. juli 2024 på Hillerødmotorvejens forlængelse. Op til ulykken kørte den 25-årige om kap med en 33-årig mand, hævder anklagemyndigheden.
Det var den 33-årige mands bil som ved ulykken kom over i den modsatte vognbane og ramte frontalt ind i en bil, hvor der sad et forældrepar og to børn.
Både den 33-årige og forældreparret afgik ved døden. Børnene kom alvorligt til skade.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker