Københavns Politi har slået en kolbøtte i sagen om den somaliske flygtningedreng, der blev varetægtsfængslet mandag formiddag. Nu er han blevet løsladt.
Beslutningen er truffet af politiadvokat Finn Christiansen på Station Amager, oplyser politiet til Ritzau.
- Det skyldes den politiske debat, der kører i øjeblikket, lyder forklaringen.
Mandag formiddag krævede en anklager ellers drengen varetægtsfængslet, fordi han havde brugt en anden persons pas ved indrejsen i Københavns Lufthavn.
Og på trods af protester fra forsvareren i grundlovsforhøret efterkom dommeren ønsket om indespærring. Drengen fik 16 dage og blev kørt til en institution for unge kriminelle.
Red Barnets generalsekretær Mimi Jakobsen har kaldt det chokerende, at Københavns Politi ikke har opfanget et klart løfte fra justitsminister Brian Mikkelsen (K).
Ministeren har fortalt Folketinget, at kommende regler vil betyde, at der i sager om uledsagede flygtningebørn ikke vil ske varetægtsfængsling.
Efter løsladelsen er den somaliske dreng nu kørt til Center Sandholm. Han har fortalt, at hans far i hjemlandet er blevet dræbt af en religiøs gruppe, og at han frygter selv at lide samme skæbne. Hans mål er at komme til Canada.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker