Anklager: Rebildfar er magtsyg og voldelig

Sådan lyder det fra anklager i Rebild-sagen, Anette Abildgaard, da hun mandag indleder sin procedure i den grove misbrugssag.

- Det kan jeg sige, fordi vi har hørt sikre, troværdige forklaringer fra de forurettede i sagen.

- De støtter hinanden og udgør et meget sikkert bevis mod tiltalte, siger Anette Abildgaard, inden hun begynder at referere fra de forskellige afhøringer.

Det kommer blandt andet frem, at den ældste datter bag lukkede døre har forklaret, at faren har spurgt, om hun ville have et barn med ham.

Desuden har pigen fortalt, at hun i perioder blev tvunget til dagligt samleje med faren - til tider flere gange om dagen.

- Makkede hun ikke ret, skulle hun kravle rundt nede på gulvet og sige undskyld. Det var ydmygende, siger anklageren.

I et enkelt tilfælde skulle pigen have fået benene hejst op i kroge i loftet, inden faren misbrugte hende.

Det seneste samleje var i august 2010, ganske kort tid før den 56-årige blev anholdt og varetægtsfængslet, har pigen forklaret.

Det kommer også frem, at den ene søn, som i dag er 22 år, havde forklaret, at han blev bundet på mund, hænder og fødder og misbrugt og tæsket, fra han var fire eller fem år gammel.

Og selvom sønnen flere gange forsøgte at fortælle sine omgivelser om farens uhyrligheder, fortsatte misbruget ifølge anklageskriftet over 10 år frem til 2004.

Den ældste datters bistandsadvokat kræver 750.000 kroner i erstatning for det mangeårige misbrug, mens den nu 22-årige søn ifølge sin advokat skal have 400.000 kroner.

Samlet set kræver de ni børns bistandsadvokater over to millioner kroner i erstatning.

/ritzau/

- Han var en voldelig, magtsyg, afstumpet og manipulerende far.

Offentliggjort Sidst opdateret