- Sagen er enestående på den måde, at det heldigvis ikke sker så tit i Danmark, at to helt tilfældige mennesker bliver dræbt af en mand, som de ikke har nogen som helst forbindelse til, siger anklager Claus Guldbrand til Ritzau.
Den 38-årige mand er dømt for at have dræbt ægteparret Heidi Nielsen og Bjarne Johansen med talrige skud fra en maskinpistol. Det fik Claus Guldbrand til under sin procedure at fremhæve, at ofrene var totalt sagesløse.
- Det er forbrydelsens grovhed, der gør, at han skal have en tidsubegrænset straf, sagde Claus Guldbrand i Retten i Odense.
Nævningetinget valgte at efterkomme kravet fra anklageren og tildelte Vincent Smith en livstidsdom. Det skyldes ifølge Claus Guldbrand de overvældende beviser i sagen.
- De væsentligste beviser har selvfølgelig været de tekniske i form af dna-spor og de kriminaltekniske undersøgelser. Derudover en helt kæde af vidner som har været vigtige indicier for sagen, siger han.
Ofrene var tidligt på aftenen den 13. april ude for gå deres sædvanlige aftentur, da de tilfældigt stødte ind i den 38-årige mand.
Under hele sagen har Vincent Smith nægtet sig skyldig, men blandt andet vidnesagn, dna-spor og optagelser fra et overvågningskamera udgør tilstrækkeligt med beviser, fastslår nævningetinget.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde