Anklager vil igen have taget statsborgerskab fra bandefolk

Skal man kunne miste sit danske statsborgerskab, hvis man er dømt for at have begået bandekriminalitet?

Det spørgsmål vil anklagemyndigheden have Østre Landsret til at tage stilling til i en sag, der bliver taget hul på tirsdag.

Her er ni mænd blevet dømt for et overfald, der fandt sted i Odense i januar sidste år. Men det er især seks af mændenes domme, som anklagemyndigheden vil have ændret.

Mere specifikt vil man have frakendt mændenes deres danske statsborgerskab. Det afviste Retten i Odense at gøre, da de seks mænd fik deres dom i sagen lige før jul sidste år, og anklagemyndigheden ankede derfor.

Det ses normalt kun i sager om terror, at danske statsborgere får frataget deres indfødsret. Det har da også kun været muligt at gøre det i sager om bandekriminalitet siden en ændring i indfødsretsloven i sommeren 2021.

Ændringen gør, at personer med dobbelt statsborgerskab ved dom kan frakendes deres danske indfødsret, hvis de dømmes for overtrædelse af den såkaldte bandeparagraf.

- Det er relevant at få klarlagt, hvor grænsen går, for hvor grov kriminaliteten skal være, når vi har at gøre med bandekriminalitet, siger specialanklager Jesper Sønderup, der møder for anklagemyndigheden i landsretssagen.

- Det er selvfølgelig en afvejning af kriminalitetens art og karakter, og den frihedsstraf man idømmes, hvis man bliver fundet skyldig. Fordi det er et nyere retsområde, er det selvfølgelig vigtigt at få klarlagt rækkevidden af den lovgivning, der er.

To unge mænd blev sent om aftenen 13. januar sidste år overfaldet på Dannebrogsgade tæt på banegården i Odense.

Overfaldet var ifølge politiet en del af en konflikt mellem de to bandegrupperinger 9hunna og NBV.

Ti mænd endte med at blive tiltalt for overfaldet. I oktober sidste år blev en enkelt af de ti frikendt, mens tre øvrige mænd blev idømt mellem 2,5 og 4,5 års fængsel.

Da Retten i Odense afsagde dom mod de resterende seks mænd 21. december sidste år, blev der uddelt mellem 2,5 og 3 år og 4 måneders fængsel.

Men retten afviste at fratage fire af mændene deres danske statsborgerskab, da der var tvivl om, hvorvidt de rent faktisk havde dobbelt statsborgerskab. De kunne derfor ikke få frakendt deres danske statsborgerskab, da de så ville blive statsløse.

For de to andre mænds vedkommende blev det vurderet, at det på grund af straffen, de fik, ville være uproportionalt at fratage dem deres statsborgerskab.

Der er afsat 12 dage frem mod 7. december til at føre sagen i Østre Landsret.

/ritzau/