Det var en anonym henvendelse, der førte til, at sagen om den omstridte jægerbog blev udsat. Det oplyste auditør Lone Damgaard, da sagen fortsætte onsdag morgen.
Ifølge hende har en anonym person kontaktet Auditørkorpset og fortalt, at han har "beviset" på, at det er Forsvarskommandoens kommunikationschef, den nu tiltalte Lars Sønderskov, der sendte den arabiske version af jægerbogen til avisen B.T.
Den anonyme person har ikke ønsket at stå frem, men har sendt en kopi af en mail, der angiveligt skulle vise, at det var Lars Sønderskov, der lækkede versionen til B.T.
Senere onsdag skal en it-ekspert fra Rigspolitiet fortælle, hvad man har fået ud af at undersøge mailkopien.
Samtidig er det kommet frem, at Auditørkorpset har indhentet teleoplysninger om, hvad Lars Sønderskov gennem fire måneder har brugt sin tjenstlige mobil til. Resultatet af den undersøgelse vil også komme frem i onsdagens retsmøde i Københavns Byret, hvor Sønderskov og IT-chef Jesper Britze står tiltalt for grov pligtforsømmelse.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde