Ansat i arrest får ikke flyttepenge
En tabt retssag er alligevel et lys i mørket for de ansatte i landets fængsler og arresthuse.
Det mener man i hvert fald hos Fængselsforbundet, der bad Københavns Byret forholde sig til en voldsom fangeflugt fra arresten i Frederikssund.
- Vi er glade for, at domstolen giver os ret i, at man ikke uden videre kan placere farlige indsatte i små arresthuse, siger forbundssekretær René Larsen.
Det var i 2007, at en pistolbevæbnede mænd trængte ind i arresthuset og slog en fængselsfunktionær ned, før han hjalp en varetægtsfængslet kokainsmugler på flugt.
Den ansatte blev til sidst afskediget fra jobbet med posttraumatisk stresstilstand. Han boede så tæt på sit arbejde, at han hjemmefra kunne se over på arresthuset, hvor overfaldet skete.
Derfor valgte han at sætte boligen til salg og flytte. Fængselsforbundet ville derfor have Kriminalforsorgen til at dække flytteudgifterne.
Men det ville Københavns Byret dog ikke gå med til. Så langt kunne man ikke strække arbejdsgiverens ansvar.
Men alligevel glæder Fængselsforbundet sig. For dommen viser, at Kriminalforsorgen har et ansvar for, at man ikke placerer farlige, flugttruede fanger i et lille arresthus, mener man hos Fængselsforbundet.
- Der er nogle gange et misforhold mellem politiets og vores vurdering af en person, siger René Larsen.
- En mand kan godt være indsat i et arresthus i provinsen med kun to mand på arbejde. Men når politiet så henter ham, så er det med seks-otte maskinpistolbevæbnede betjente i to biler. Det kan godt undre os, som han udtrykker det.
- Det er en dom, der efter vores opfattelse godt kan skabe præcedens, siger forbundssekretæren.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker