Ansat i blomsterbutik blev befamlet og slået i ansigtet
En 41-årig kvinde blev først blufærdighedskrænket og efterfølgende udsat for vold fredag aften i Søborg.
I en blomsterhandler på Søborg Hovedgade nord for København udspillede der sig fredag aften et drama, da en mand forsøgte at forgribe sig på en kvindelig ansat og efterfølgende slog hende, da hans tilnærmelser blev afvist.
Det oplyser politiet.
- En ekspedient blev fredag aften udsat for vold af en person, der kom ind i butikken. Først blev hun udsat for blufærdighedskrænkelse, da manden forsøgte at beføle hende, og derefter for vold, da hun afviste ham, siger Jens Yndgaard, vagtchef ved Vestegnens Politi, til Ritzau.
- Hun har fået flere slag i ansigtet og blev kørt på skadestuen, hvor hun modtog behandling. Hun har ikke brækket noget, og hun er udskrevet, siger Jens Yndgaard tidlig lørdag morgen.
Den 41-årige kvinde var alene i butikken, da manden dukkede op klokken 18.40 fredag aften.
Og offeret kender gerningsmanden, der dog er på fri fod.
- Vi leder efter gerningsmanden. Vi ved, hvem han er, og vi opfordrer ham til at henvende sig til politiet, hvis han ikke vil efterlyses i offentligheden, siger Jens Yndgaard.
Vagtchefen vil ikke uddybe, hvordan kvinden og overgrebsmanden kender hinanden, men der er ikke tale om en tidligere kæreste.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde