Ansat tiltalt for samlejer med 14-årig på institution
Retten i Hjørring tager torsdag hul på en sag, hvor en ansat er tiltalt for at have haft samleje flere gange med en 14-årig pige på en institution. Han udnyttede sin fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug af tvang eller trusler til at skaffe sig samleje med pigen, lyder det i anklagen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ifølge anklagen holdt ansat flere gange fast om piges hals og havde samleje med hende på nordjysk institution.
En mandlig ansat på en nordjysk institution er anklaget for at have udnyttet sin overlegenhed ved brug af tvang eller trusler til at have flere samlejer med en 14-årig anbragt pige.
Det fremgår af anklageskriftet i sagen, der torsdag begynder i Retten i Hjørring. Den 46-årige mand nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarer.
Det skal være gennem en periode på cirka et halvt år i 2019 og 2020, at manden flere gange havde samleje med pigen på hendes værelse.
Her holdt han fast om hendes hals, arme, hofter, rykkede hende i håret og holdt hende for munden, lyder det i anklageskriftet.
Anklagerne går ligeledes på, at han havde samleje med pigen på pigens badeværelse, institutionens udendørsarealer og i biler på parkeringspladser.
Tiltalen er blandt andet rejst efter en paragraf, der gør det ulovligt at have sex med en person under 15 år.
Den ansatte er også tiltalt for at have udnyttet sin fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug af tvang eller trusler. Her er strafferammen op til 12 års fængsel.
Ud af anklageskriftet står det klart, at anklageren vil gå efter flere års fængsel til manden, der sidder varetægtsfængslet. For sagen er rejst som en nævningesag. De sker, når der kræves mindst fire års fængsel.
Den tiltalte kan dog vælge at få sagen afgjort som en domsmandssag, og sagen bliver i stedet afgjort af en dommer og to domsmænd.
Foruden en fængselsstraf vil anklageren kræve, at manden fratages retten til at arbejde med børn og unge i et tidsrum, som retten fastsætter.
Retten har sat fem dage af til sagen, der ventes afsluttet senere i januar.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde