De to blev anholdt under stort tys-tys i december 2010 på en mistanke om, at de gennem otte år havde stjålet historiske dokumenter fra arkivet.
Men nu har Københavns Politi besluttet at droppe sagen helt.
De to mænd har en passion for frimærker, for det var især gamle postkort, kuverter og lovtekster omkring frimærkelovgivningen, som de skulle have taget med sig.
Materialerne var ikke nødvendigvis værdifulde for Rigsarkivet. I flere tilfælde var der tale om ting, der alligevel skulle have været smidt ud. Men derfor er det stadig ulovligt at tiltuske sig tingene.
Politiet fandt flere af de historiske tyvekoster hjemme hos mændene. Men ifølge Ritzaus oplysninger har de forklaret, at de fik tingene af en nu afdød ansat på arkivet.
Da manden af gode grunde ikke kan afhøres, har det været umuligt for politiet at modbevise den påstand.
Derfor bliver påtalen mod de to nu opgivet.
Der er dog stadig mulighed for, at Rigsarkivet vil køre en disciplinærsag mod medarbejderen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde