Ansatte afværger indbrud på sygehus i Esbjerg
Trods trusler på livet kaster to mænd sig over en formodet tyv og holder ham fast, til politiet kommer.
To snarrådige ansatte på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg forhindrede natten til søndag en indbrudstyv i skaffe sig adgang til hospitalet.
De to mænd kastede sig over tyven og holdt ham tilbage, indtil politiet indfandt sig. Det skete, selv om tyven truede med at stikke dem ned.
- Da manden ikke havde trukket en kniv, vurderede de, at de godt kunne klare ham, siger vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Normalt ser vi helst, at folk ikke griber ind, men venter til politiet kommer. Men i dette tilfælde foretog mændene en modig og velovervejet beslutning, siger vagtchefen.
Klokken var lidt i fire natten til lørdag, da den ene af de to hospitalsansatte hørte, at en rude blev knust. Han fik fat på en kollega, og sammen forfulgte de den formodede indbrudstyv og forhindrede ham i at stikke af på en knallert.
Tyven viste sig at være en 28-årig mand fra Esbjerg, der nu er sigtet for flere indbrud i timerne op til, at han blev anholdt ved Sydvestjysk Sygehus. Politiet har blandt andet signalementer, der knytter ham til andre indbrud.
Efter anholdelsen konstaterede politiet, at den 28-årige rent faktisk var bevæbnet, idet han havde ikke blot en, men to knive på sig.
Han er derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven og for trusler på livet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie