51 ansatte og pårørende til ansatte i Thorkild Kristensen Ferieboliger A/S kan se frem til et kontant skattesmæk efter en firmatur til New York i 2006.
Vestre Landsret har netop afgjort, at deltagerne i turen skal beskattes af værdien af rejsen. Det betyder, at deres skattepligtige indkomst for 2006 hæves med knap 14.000 kroner hver.
Aalborg-firmaet Thorkild Kristensen Ferieboliger A/S inviterer cirka hvert tredje år de ansatte på en udlandstur for at skabe sammenhold. I marts 2006 gik turen til New York, hvor deltagerne blandt andet så musicalen Mamma Mia og var på shopping.
Efterfølgende vurderede Skat, at der var tale om en turisttur uden fagligt indhold, og at den burde beskattes efter reglerne.
Denne udlægning er landsretten altså enig med Skat i.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde