Ansatte i retsvæsenet og advokater i fælles bøn om millioner

Politikerne på Christiansborg har torsdag fået en opfordring til at gøre noget ekstraordinært for at genrejse et retsvæsen, der er nede på knæ på grund af stigende ventetider og voksende sagsbunker.

Hele fem organisationer er afsender på bønnen om at hjælpe domstolene allerede i år i stedet for at vente på den flerårsaftale, som ventes senere på året.

Både HK Stat, Dommerfuldmægtigforeningen, Danske Advokater, Advokatsamfundet og Den Danske Dommerforening står bag appellen, der er sendt til Folketingets retsudvalg.

I henvendelsen beskrives domstolenes udfordringer som både "akutte og omfattende".

Allerede nu bør Folketinget tilføre millioner af kroner for at få ansat dommere, dommerfuldmægtige og HK'ere, sådan at man i år kan tage fat på at nedbringe ventetiderne, lyder det.

Der er ikke sat et præcist beløb på, hvad der skal til, men i henvendelsen nævnes en tidligere analyse fra Advokatrådet. Denne nåede frem til et behov på minimum 56 millioner kroner.

Mens Folketinget i de senere år igen og igen har bevilget ekstra ressourcer til politi og anklagemyndighed, har der ikke været et tilsvarende løft af retsvæsenet.

Siden 2018 har domstolene oplevet en markant stigning i antallet af modtagne straffesager.

For nogle år siden ventede en straffesag med domsmænd i gennemsnit i fire måneder på en afgørelse. Sidste år var ventetiden dobbelt så lang.

Også den øverste anklager er bekymret over ventetiderne:

- Jeg tror, at alle er enige om, at de udgør en kæmpemæssig udfordring og et retssikkerhedsmæssigt problem, siger rigsadvokat Jan Reckendorff.

Et advarselsråb lød i januar fra landets største byret.

På grund af et større underskud på budgettet varslede Københavns Byret, at en række sager, der ellers allerede er fastlagt datoer for, skal udskydes til 2024. Eller endnu senere.

Trykket er ujævnt fordelt over landets domstole.

Retten i Horsens er blandt de mest pressede. I ni måneder lå en sag om vanvidsbilisme stille uden en afgørelse, selv om anklagemyndigheden havde bedt om en hastebehandling.

Bilisten blev derefter involveret i en ny ulykke. Denne gang med dødelig udgang.

Retspræsident Trine Poulsen har fortalt, at hun ville have brugt sagen for at vise politikerne, at det har konsekvenser, at man ikke kan følge med.

- Det er en af de sager, jeg kan få ondt i maven over, har retspræsidenten sagt til Ritzau.

/ritzau/