Ansatte på miljøcenter og vognmænd svindlede med affald
Renovationsselskab led milliontab, da ansatte hjalp vognmænd til at svindle med med affaldsindvejning.
Fem mænd i affaldsbranchen har arbejdet sammen om at snyde et lokalt affaldsselskab for millioner af kroner. Nu skal alle fem i fængsel.
Retten i Odense har fredag formiddag idømt de fem mænd straffe på mellem halvandet og tre års fængsel for deres roller i sagen. Svindel med indvejning af affald på miljøcentret på Strandløkkevej i Odense er omdrejningspunktet i sagen.
To vognmænd og en indehaver af et nedbrydningsfirma fiflede med hjælp fra ansatte på miljøcentret med indvejning og registrering af affald. På den måde slap de for at betale afgifter, og renovationsselskabet Odense Renovation A/S blev derfor snydt.
De strengeste straffe blev givet til to ansatte på miljøcentret. Retten mener, at den ene kan stilles til regnskab for svindel til et beløb på knap fem en halv million kroner. Det koster ham tre års fængsel.
Den anden ansatte slipper noget billigere. Han skal i fængsel i et år og ni måneder, fordi han efter rettens vurdering har svindlet for knap to en halv million kroner.
To vognmænd og en indehaver af et nedbrydningsfirma er alle idømt halvandet års fængsel. To af dem er over 70 år, og blandt andet derfor har retten valgt at gøre størstedelen af deres straf betinget. Dermed skal de to kun afsone to måneder.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker