Der er sket et markant fald, hvad angår dræbte i trafikken. Sidste år mistede 303 danskere livet i trafikken, og det er 103 færre end i 2008, eller hvad der svarer til et fald på 25 procent.
Det største fald er sket for knallertkørere og cyklister, hvor der var mindre en halvt så mange dræbte i 2009 som i 2008. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Efter to blodige år - 2007 og 2008 - på de danske veje er landet faldet tilbage på niveauet for 2006, når det drejer sig om dræbte i trafikken. Blandt de 15-17-årige er der dog sket en stigning på to flere trafikdræbte.
Der er ikke blot sket færre drab i trafikken. Antallet af uheld med personskade er også faldet markant.
I 2009 indberettede Politiet i alt 4.174 uheld med personskade, og det er 17 procent færre end i 2008.
Danskerne er også blevet bedre til at holde sig fra alkoholen, inden de bevæger sig ud i trafikken. Antallet af dræbte i spiritusuheld er således faldet med 19 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde