På trods af en massiv indsats fra politiet stiger antallet af skyderier markant, og det flyder også stadig med illegale våben i de kriminelle miljøer. Det skriver Berlingske lørdag.
Alene i årets første kvartal beslaglagde politiet i alt 334 våben fra kriminalitet og siden nytår er antallet af banderelaterede skudepisoder oppe på 33, viser en ny opgørelse fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC). Sidste år var der til sammenligning 44 skudepisoder.
- Vi fortsætter udviklingen med at finde et stigende antal våben hos både bander og rockere, men relativt kort tid efter at vi har taget adskillige våben fra dem, så ser vi dem med våben igen, siger politiinspektør Kim Kliver fra NEC til Berlingske.
En ekspert tror ikke, det er muligt helt at afvæbne banderne.
- Det store spørgsmål er jo, om det er blevet hverdag. Om skyderier, som vi for ti år siden nærmest ikke så, nu er en integreret del af opgørene i kriminelle miljøer. Det er selvfølgelig et politimæssigt ansvar, at der ikke er våben på hvert gadehjørne, siger sociolog og bandeekspert Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet.
- Men i et samfund med åbne grænser vil det altid være muligt at anskaffe skydevåben, siger han til Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker