Antiktyve forsøgte at bryde gennem mur
To udenlandske mænd er blevet varetægtsfængslet frem til 2. maj efter et mislykket kup hos en antikvitetshandler i Charlottenlund, oplyser Nordsjællands Politi.
Samtidig leder politiet efter en tredje mand, som skulle have deltaget i det mislykkede tyveri.
- Der var en tredje person, som vi ikke fik fat i. Ham leder vi selvfølgelig efter, men vi har ikke nogen idé om, hvem han er. Det vil efterforskningen forhåbentlig finde frem til, siger vagtchef ved Nordsjællands politi, Henrik Rasmussen.
De to af mændene blev anholdt efter en anmeldelse om nogle mystiske bankelyde fra en kiosk på Hyldegårds Tværvej i Charlottenlund.
Kiosken støder op til en antikvitetshandler, som har speciale i sølvtøj, og politiet mistænker mændene for at ville ind og have fat i de kostbare sager.
Mændene stak af fra stedet, da ordensmagten ankom, men ved hjælp af hundepatruljer blev de to af dem anholdt i området.
Mændene er sigtet for forsøg på indbrudstyveri i forbindelse med deres indtrængen i kiosken.
Ifølge politiet havde mændene været godt i gang med at slå hul gennem muren til antikvitetshandleren. Men det var ikke lykkedes for gerningsmændene at nå helt igennem.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde