Arbejdede selvom de ikke måtte - og så blev de anholdt

Arkivfoto: Thomas Tolstrup

To udenlandske mænd blev tirsdag anholdt under en kontrolaktion på en byggeplads på Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

To udenlandske mænd på 51 og 55 år måtte lade arbejdet ligge og i stedet følge med politiet, da ordensmagten sammen med Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen tirsdag formiddag besøgte en byggeplads i Nykøbing for at sikre, at reglerne for udenlandske arbejdstagere blev overholdt.

Det blev de ikke for så vidt angår de to omtalte mænd, for det viste sig nemlig, at de hverken havde opholds- eller arbejdstilladelse.

Derfor blev de anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, oplyser politiet i dets døgnrapport.

Historien melder ikke noget om, hvilken byggeplads de to anholdte arbejdede på.