Arbejdsulykke i Nakskov
Brandvæsen og ambulance rykkede ud til Hengst Filtration i Nakskov. Foto: Lars Dalsig
Lars Dalsig
Tirsdag aften skete der en arbejdsulykke i Nakskov. Da brandvæsenet kom frem, viste det sig heldigvis at være knap så alvorligt som først antaget.
Brandvæsen og redningskøretøjer rykkede sent tirsdag aften ud til fabrikken hos Hengst Filtration, der ligger på Bergenvej i Nakskov.
Anmeldelsen kom klokken 22.27 og indløb som "redning af fastklemt" - men det viste sig hurtigt at være knap så alvorligt.
Det fortæller Nis Henriksen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, onsdag morgen.
- Som vi er orienteret, er der en, der har skåret sig i fingeren på en boremaskine. Jeg ved, der har været en ambulance ude at tilse vedkommende, siger han og forklarer, at det af og til hænder, at tingene lyder mere alvorlige, end de senere viser sig at være.
- Når man får en anmeldelse ind, så kan det vise sig, at billedet er noget andet, når man kommer frem, siger han.
Politiet var ikke selv til stede i forbindelse med arbejdsulykken.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker