Arbejdsulykke koster 62-årig fynbo livet
Arbejdet med at opsætte hestebokse kostede en mand livet, da to skillevægge væltede ned over ham.
En arbejdsulykke i Kværndrup nord for Svendborg har tirsdag aften kostet en 62-årig mand livet.
Manden, der selv bor i Ørbæk, hjalp tirsdag noget familie med at opsætte hestebokse på en landejendom på Strarupvej i Kværndrup.
Men klokken 18.25 fandt familien ham livløs på gulvet, hvor han lå klemt under to tunge skillevægge i gitterjern.
Normalt ved arbejdsulykker skal Arbejdstilsynet undersøge, hvad der er sket, og politiet har da også været i kontakt med Arbejdstilsynet tirsdag aften.
Men ifølge vagtchefen hos Fyns Politi er hændelsesforløbet ved ulykken i Kværndrup så klart, at Arbejdstilsynet ikke mener, at der er behov for yderligere undersøgelser.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker