Arbejdsulykke kvæster mand på Storebæltsbroen
En ulykke på jernbanen på Storebæltsbroen har tidligt tirsdag morgen kvæstet en mand alvorligt.
Tre mænd havde været beskæftiget med malerarbejde på Vestbroen, da de skulle køres væk.
Mændene befandt sig i en trolley, men det gik galt, da trolleyen blev ramt af det rangertog, som skulle hente trolleyen.
- Toget ramte trolleyen med stor hastighed, så de folk, der sad inde i trolleyen, blev kastet rundt, siger politiets vagtchef ifølge fyens.dk.
Den sværest tilskadekomne er blevet overført til Odense Universitetshospital, men han er ikke i livsfare, siger politiet.
Havarikommissionen er blevet tilkaldt for at undersøge, hvorfor rangertoget kørte så stærkt ved mødet med trolleyen.
På grund af ulykken var der mandag formiddag en del forsinkelser på togtrafikken mellem landsdelene.
DSB kunne i flere timer kun bruge det ene spor mellem Nyborg og Sprogø. Sidst på formiddagen var oprydningsarbejdet overstået, og herefter kunne der igen køre tog på begge spor.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker