Arbejdsulykke: To mænd får bil ned over sig
To mænd på 29 og 74 år er onsdag eftermiddag kommet til skade ved en arbejdsulykke i Øster Ulslev på Lolland.
Den 29-årige kom alvorligt til skade og blev i kritisk tilstand fløjet med helikopter til Rigshospitalet. Herfra har lægerne sidst på eftermiddagen dog fortalt politiet, at manden er uden for livsfare.
Ulykken skete hos en skrothandler.
- De skal have en skrotbil op på en lastbil, og til det bruger de en grab, fortæller vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.
Da bilen er løftet op på grabben, opdager de, at den ikke er tømt helt for benzin.
- Så de går ind under bilen for at tømme den, og så falder den ned over dem, siger vagtchefen.
Den 29-årige mand bliver som nævnt fløjet til Rigshospitalet, mens den 74-årige bliver kørt i ambulance til sygehuset i Nykøbing Falster.
Arbejdstilsynet har været ude at undersøge ulykkesstedet, blandt andet for at se, om alle regler er blevet overholdt på arbejdspladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned