Året der gik - oktober: Otte søfolk druknet ved skibsforlis syd for Lolland

28. oktober kæntrede det slovakisk indregistrerede fragtskib Omer N sydøst for Rødby Havn. Tre ud af en besætning på 11 tyrkiske søfolk overlevede. Søværnets dykkere forsøgte forgæves i timerne og dagene efter ulykken, at søge efter overlevende. Vejrforholdene var så ugunstige, at dykkerne hele tiden balancerede på grænsen af hvad der var forsvarligt sikkerhedsmæssigt. Redningsaktionen blev efter et par dage afblæst, da det blev anset for usandsynligt at finde overlevende i vraget.  
 
24. oktober udskrev statsminister Anders Fogh Rasmussen folketingsvalg, og dermed lød startskuddet til en kort og intens valgkamp - ikke mindst for de lokale folketingskandidater.
 
23. oktober åbnede den længe ventede 16 kilometer lange strækning motorvej mellem Ønslev og Sakskøbing. Det sidste lille stykke motorvej mellem Ønslev og Sakskøbing blev af økonomiske grunde ikke bygget, da den øvrige del af motorvejen blev bygget og indviet i 1988.
 
I starten af oktober demonstrerede og boykottede de studerende på Nakskov og Maribo gymnasier undervisningen i protest mod at gymnasierne skulle spare flere millioner kroner. Vreden var rettet mod det nye taxametersystem, der ifølge de studerende, underminerer de små gymnasiers økonomiske grundlag. En gruppe på 80 elever fra de to gymnasier drog også til Christiansborg for at deltage i en stort anlagt demonstration dér.
 
16. oktober faldt der dom i røveri-sagen fra Eskilstrup, hvor fem unge mænd tvang en 16-årig medarbejder til at skaffe sig adgang til døgnkiosken i Eskilstrup. De fem tiltalte blev alle dømt ubetingede fængselsstraffe:

Mildeste dom lød på ti måneders fængsel.

To andre blev begge dømt til et år og to måneders fængsel.

De sidste to af de fem tiltalte fik henholdsvis et år og 3 måneders fængsel og et år og 6 måneders fængsel.
Dommene blev vurderet efter personernes alder om de var tidligere straffet for kriminalitet. De fem blev også i dømt til at betale erstatning til offeret og til at betale sagens omkostninger.
 
Læs også:
 
Året der gik - Januar: Massevis af livsfarlige bomber på LF
 
Året der gik - Februar: Voldsom debat om lokale sygehuse
 
Året der gik - marts: Voldsom kritik af hjemmeplejen på Lolland
 
Året der gik - april: Massive protester mod skolelukninger på Lolland
 
Året der gik - maj: Elevstrejker mod skolelukninger
 
Året der gik - juni: Strejke blandt plejepersonalet
 
Året der gik - juli: Bestialsk drab på 65-årig i Toreby
 
Året der gik - august: Voldsom ballade over pigefotograf
 
Året der gik - september: Mobiloptagelse af blow-job på Ceus




Artikel om røveri-sag i Eskilstrup er ændret 6. november 2023, hvor navnene på de tiltalte er anonymiseret.
 

Oktober måned 2007 vil i sær blive husket for tragedien, hvor otte tyrkiske søfolk omkom, da det slovakiske indregistrerede fragtskib Omer N kæntrede sydøst for Rødby Havn 28. oktober.

Offentliggjort Sidst opdateret