Byretten i Århus har idømt den 26-årig Peter Christensen to års fængsel i Danmarks hidtil største sag om børneporno.
Det er også den skrappeste dom, der endnu er faldet for besiddelse og udbredning af pornografiske billeder eller videoer med børn under 18 år. Hidtil har rekorden været på et års ubetinget fængsel.
Politiets edb-teknikere sporede manden på internettet i februar og fandt efterfølgende over fire millioner fotos og 15.000 videoer på flere computere på hans bopæl.
Dommeren henholdt sig til, at manden ved at bruge et fildelingsprogram har ladet over 20.000 andre personer få del i sit materiale via internettet. Distribution er ifølge loven strafskærpende i forhold til blot at besidde børneporno.
Anklageren forlangte en straf på ikke under fire år og seks måneder. Imens fremførte forsvareren det blandt andet som en formildende omstændighed, at den dømte ifølge egne forklaringer har forsøgt at begrænse distributionen. Den sørgede fildelingsprogrammet automatisk for, men manden havde begrænset hastigheden på forbindelsen.
Den 26-årig mand har har hele tiden tilstået lovbruddet og har siddet varetægtsfængslet siden slutningen af februar. Dommeren forlængede varetægtsfængslingen, indtil manden kommer til egentlig afsoning. På grund af hensynet til retshåndhævelsen tillader retten ikke manden at komme på fri fod oven på så alvorlig en dom, sagde dommeren.
Forsvareren udbad sig betænkningstid både for at anke dommen og for at kære den fortsatte varetægtsfængsling.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned