Årsag til motorvejsulykke: Bilist faldt i søvn
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen.
Anders Knudsen.
Politiet ved nu, hvad der skete, da en mand blev dræbt og to andre lettere kvæstet efter et trafikuheld ved Guldborgsundtunnellen fredag morgen.
Politiet har nu fået forklaringen på, hvad der skete, da en hollandsk bil tidligt fredag morgen kørte op i en lastbil ved Guldborgsundtunnellen.
Ved sammenstødet blev en 26-årig hollandsk mand, der var passager i bilen, dræbt. Bilens fører og en anden passager blev kvæstet. I første omgang mente politiet, at der var tale om spirituskørsel, og man overvejede et grundlovsforhør.
- Men det er nu slået fast, at føreren ikke var påvirket af spiritus. Han siger selv, at han faldt i søvn, oplyser Casper Andersen fra lokalpolitiet i Nykøbing.
På den baggrund blev det heller ikke til noget med grundlovsforhøret. Den hollandske bil med de tre personer var på vej hjem til Holland, da ulykken ved tunnellen fandt sted.
- De har formentlig været tidligt oppe, og føreren har været træt, siger Casper Andersen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned