Asylansøger dømt for vold mod togrevisor

En 26-årig mand, der bor på asylcenter Hvilested ved Søllested, mens han søger om asyl i Danmark, har i Retten i Nykøbing fået en voldsdom på 50 dages ubetinget fængsel.

Han blev dømt for en eftermiddag i sommer at have trukket en lokomotivfører i slipset, så han faldt ud af toget og ned på perronen på Ryde Station, hvorefter den 26-årige mand tog kvælertag på lokmotivføreren og spyttede ham i ansigtet.

Episoden opstod, da togrevisoren ville smide den 26-årige af toget i Ryde, fordi han ikke havde købt billet. Da sagen forleden blev behandlet i en domsmandsret nægtede den 26-årige mand af arabisk oprindelse sig skyldig i anklagen for vold.

Han forklarede, at han ganske rigtigt havde været impliceret i den pågældende episode, men ifølge den tiltalte var det personalet i lollandsbanetoget, der var voldelige, og smed ham ud på perronen.

Efter dommen valgte den 26-årige at anke afgørelsen til landsretten.

Dommen får ikke nogen betydning for den 26-åriges mulighed for at få asyl her i landet.

Foto: Voldsepisoden fandt sted her på Ryde Station.

En 26-årig arabisk asylansøger er blevet idømt fængselsstraf for vold mod en medarbejder i et tog på Lollandsbanen.

Offentliggjort Sidst opdateret