Asylansøger stukket ned i Brøndby

En mand er fredag morgen blevet stukket ned i Brøndby Strand og behandles på Rigshospitalet.

Ved ottetiden trådte han i en bagerforretning og fortalte, at han var blevet stukket i maven.

Men da politiets patruljevogn nåede frem, var manden væk, skriver eb.dk.

Et vidne og blodspor førte betjentene hen til en opgang, hvor den blødende mand lå.

Midt på formiddagen har politiet ikke flere oplysninger om sagen. Muligvis er knivstikkeriet sket i stisystemet ved Brøndby Strand Centrum.

Den sårede mand er registreret som asylansøger i Sverige, oplyser Københavns Vestegns Politi, som dog endnu ikke har fået talt med ham i detaljer.

/ritzau/

Bagerforretning i Brøndby Strand slog alarm om knivstikkeri

Offentliggjort Sidst opdateret