Den 28-årige somaliske mand, der er sigtet for at angribe Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, er fortsat indlagt på et københavnsk hospital, efter at hans knæ, der blev ramt af en politikugle, begyndte at bløde.
- Det er helt udramatisk, og blødningen er under kontrol, siger efterforskningsleder Fritz Kjeldsen, Østjyllands Politi.
Overfaldsmanden blev skudt af politiet i venstre hånd og højre knæ og var i første omgang indlagt på Vestre Hospital, der er placeret i Vestre Fængsel og fungerer som landsdækkende fængselssygehus. Men her måtte man opgive at standse mandens blødninger, og han blev søndag overført til et andet hospital.
Mandens sygestue er døgnbevogtet af politiet, så han stadig er isoleret fra omverdenen. Retten valgte nemlig at varetægtsfængsle manden i isolation de første to uger.
Fritz Kjeldsen håber, at somalierens hospitalsophold bliver af kortere varighed, så han kan føres tilbage i arresten i løbet af få dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker