Australsk politi sigter fotoivrig dansker

Det oplyser politiet i New South Wales i en pressemeddelelse.

Fotoepisoden skal være sket i Blue Mountains, hvor politiet tidligt lørdag morgen blev kaldt ud til en campingplads efter en anmeldelse af, at en mand havde filmet i toiletbygningen.

Ifølge anmelderne skal manden have brugt sin mobiltelefon til at filme kvinder under skillevæggene i toiletbygningen.

Den 35-årige blev anholdt og taget med på politistationen, hvor han blev sigtet for at krænke privatlivets fred.

Han blev løsladt mod kaution og skal mandag for retten i Katoomba, oplyser politiet.

/ritzau/

En 35-årig dansker skal mandag for retten i Katoomba i den australske delstat New South Wales. Han er sigtet for at tage billeder på et offentligt dametoilet med sin mobiltelefon.

Offentliggjort Sidst opdateret