Autonome overfalder højreorienterede på Frederiksberg
Københavns Politi rykkede onsdag eftermiddag ud til Frederiksberg Centret i København, hvor 100-150 venstrefløjsaktivister gik til angreb på en mindre gruppe højrefløjsaktivister.
- Der var nogle ganske få højreorienterede, der delte pebernødder ud foran centret, fortæller vagtchef Mads Firlings fra Københavns Politi til Ritzau.
- De bliver så angrebet af en stor gruppe autonome, fortsætter han.
Ifølge vagtchefen blev der i forbindelse med sammenstødet "kastet med lidt af hvert".
- Men vi har ingen meldinger om tilskadekomne, og der er ingen anholdte, siger Mads Firlings.
Da venstrefløjsaktivisterne dukkede op, stak flere af højrefløjsaktivisterne af, og politiet kørte et par af dem væk.
- Det gjorde vi af hensyn til deres sikkerhed, og ikke mindst af hensyn til sikkerheden for de mange besøgende og handlende i Frederiksberg Centret, forklarer vagtchefen.
Derefter faldt der ro over gemytterne og først på aftenen var de mange autonome på vej væk fra området igen.
På hjemmesiden modkraft.dk havde Antifascitisk Aktion indkaldt til møde på Blågårds Plads på Nørrebro.
Formålet med at mødes var at tage til Frederiksberg Centret for at stoppe Danish Defence League, der ville dele løbesedler ud, fremgår det af modkraft.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned