Avis: 30-årig mistænkt for drab på dansk kvinde i Madrid
Spansk politi har anholdt og sigtet en belgisk mand for drabet på den 27-årige danske kvinde Anne Strande Jensen, der for to uger siden blev fundet kvalt og svært forbrændt i en lejlighed i Madrid.
Ifølge ekstrabladet.dk blev manden, der er 30 år, anholdt for fire dage siden. Han har været fremstillet for en dommer og er blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Den danske kvinde havde kun været få dage i Madrid, da hun blev dræbt. Hun var kommet til den spanske hovedstad for at arbejde for Scandinavian Tobacco Group.
Hun blev fundet død tidligt om morgenen den 13. juni, da naboer opdagede røg i opgangen. Ilden kom fra den lejlighed, hvor den unge kvinde blev fundet dræbt. I første omgang mente politiet, at ilden var opstået ved en kortslutning, men tilsyneladende er den påsat af drabsmanden, der har ønsket at slette sine spor.
En obduktionsrapport har vist, at kvinden ikke havde været udsat for en seksualforbrydelse inden drabet, skriver ekstrabladet.dk.
Den udbrændte lejlighed har gjort det svært for politiet at finde spor. Men efterforskerne har blandt andet interesseret sig for, om gerningsmanden optrådte på overvågningskameraer i området.
Ifølge netavisen har spansk politis efterforskere hurtigt rettet søgelyset mod den belgiske mand. Allerede en uge efter drabet opsøgte politiet beboere og restauratører i kvarteret omkring drabsstedet i Calle Barcelona med et billede af manden.
./ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned