Avis: Bombemanden er blevet genkendt

- Det er "L.D." Manden er fra Tjetjenien og 24 år gammel.

Det siger en fransktalende sportstræner i et interview med B.T. om manden, der sidder fængslet i København efter eksplosionen på Hotel Jørgensen i fredags.

B.T. har fundet frem til sportstræneren i udlandet, hvor han har fået forevist billeder af den såkaldte bombemand.

- Han er kommet i min klub i fem år, siger træneren til avisen.

Politiinspektør Svend Foldager udtaler, at "det er meget interessant":

- Det løser et stort problem for mig, hvis I har ret, siger han til B.T.

Københavns Politi har, siden de anholdte manden fredag, været i vildrede, om hvem manden er.

/ritzau/

Avisen B.T. har interviewet en fransktalende sportstræner, der siger, at han kender bombemanden, der sidder fængslet i København.

Offentliggjort Sidst opdateret