Avis: Tiltaler på vej for kursfusk i Parken
Efter mere end tre års efterforskning er bagmandspolitiet klar til at rejse tiltale mod bl.a. den tidligere ledelse i Parken Sport & Entertainment for kursmanipulation. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.
Jyllands-Posten erfarer, at bagmandspolitiet måske allerede i denne uge vil rejse tiltale i sagen, hvor den tidligere direktør Jørgen Glistrup og bestyrelsesformand Flemming Østergaard indtager hovedrollerne.
Derudover involverer sagen den nuværende direktør, Anders Hørsholt, fire aktiehandlere fra den nu krakkede Capinordic Bank og den ATP-ejede bank FIH.
Det er endnu uklart, hvem og hvor mange der ender med at blive tiltalt, men helt centralt står som nævnt Glistrup og Østergaard.
Finanstilsynet meldte sagen til bagmandspolitiet i august 2010, og den handler om, hvorvidt det børsnoterede Parken Sport & Entertainment begik ulovlig kursmanipulation, da det købte op i egne aktier i 2007 og 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned