Avis: Voldtægtssigtet fra Kettinge er gift

Den 36-årige mand, som sidder varetægtsfængslet for på det nærmeste at have mishandlet en ung udenlandsk kvinde på en landejendom i Kettinge, er ifølge Ekstra Bladet gift og far til to børn. Det fortæller DR P4 Sjælland.

Ifølge Ekstra Bladet og P4 Sjælland har den sigtede tilsyneladende haft flere boliger, for ifølge avisen boede der ikke andre end ham og den udenlandske kvinde på gården på Bækkeskovvej.

Den 36-årige er sigtet for vold, voldtægt, anden kønslig omgængelse, ulovlig tvang og trusler på livet mod den unge kvinde. Politiet var i begyndelsen i tvivl om kvindens identitet, men ifølge TV2 Øst er hun 22 år og stammer fra Nigeria. Hun mødte den 36-årige i Barcelona for nogle måneder siden og rejste tilsyneladende frivilligt med ham til Lolland.

Den 36-årige mand, som er sigtet for på det nærmeste at have mishandlet en ung udenlandsk kvinde på en ejendom ved Kettinge, er angiveligt allerede gift med en anden kvinde.

Offentliggjort Sidst opdateret